<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Hvem er du på pisten?

Udgivet af den 24-02-2021 15:46:15

Hvem er du på pisten-1

10 forskellige personligheder på ski

Er du den, som farer ned ad pisten med 150 km/t, eller foretrækker du at køre den sikre stil? Så er du enten den fartglade skiløber eller den, som bedst kan lide at tage det med ro og nyde hvert et sving. Eller er du måske den, som altid kommer afsted med for meget tøj på og som forventer en snestorm når som helst, så er du pessimisten, som ser glasset som halvtomt.
Vil du - eller kender du nogen, der vil - altid vise dit nyeste udstyr frem, så du ser smart ud? Så er du nok blærerøven. Har du altid en rygsæk med alt det nødvendige udstyr i tilfælde af, at du skulle finde noget lækker puddersne? Så er du helt sikkert offpiste-skiløberen.

Passer ingen af disse på dig, eller vil du vide mere om disse personligheder? Så kan du læse mere om de forskellige skipersonligheder nedenfor!

personligheter

1. Den frygtløse

Udseende: Den frygtløse går ikke så højt op i mærket på skitøjet, så længe kvaliteten er i orden, er det skiløbet og fart over feltet der betyder noget for ham.

På pisten: Der er lidt for meget fart under skiene, og når denne type skiløber kommer susende, bliver hans medrejsende en smule nervøse og gør klar til at hoppe i dækning.

Tænker om skiferien: Skiferie er det fedeste i verden for den frygtløse! Han elsker at suse ned af pisterne, selv når skiene er lidt ude af kontrol…

2. Den forsigtige

Udseende: Den forsigtige skiløber er gået all-in på sikkerhedsudstyr, og er pakket godt ind i knæ, albue, og håndledsbeskyttere, og naturligvis hjelm og rygskjold.

På pisten: Den forsigtige skiløber kører langsomt nedad. Den forsigtige skiløber kan både være sikker og usikker på skiene, det kommer an på sværhedsgraden af pisten. Men uanset hældningen, gør den forsigtiges natur at de andre altid skal vente på ham.

Tænker om skiferien: Den forsigtige er ikke kæmpe fan af skiferien, fordi han ved at han hver dag bliver presset lidt ud over kanten. Han er mere fan af pauserne, hvor han kan nyde den smukke udsigt og en kop varm kakao.

3. Pessimisten

Udseende: Pessimisten har alt, alt for meget tøj på, også selvom solen skinner fra en skyfri himmel. Han er nemlig sikker på at en kæmpe snestorm er på vej.

På pisten: Når pessimisten kommer ned over pisterne ser det faktisk nogenlunde ud, de andre stopper bare lidt fra ham, for de ved der kommer brok ud af munden på ham ved hver eneste lille pause.

Tænker om skiferien: Pessimisten er naturligvis negativt indstillet overfor skiferien, og er fra start sikker på at han brækker mindst er par knogler undervejs. Alligevel tager han med, for at være sammen med sine venner.

4. Den dygtige og stilfulde

Udseende: Den dygtige skiløber har det nyeste gear fra et dyrt, eksklusivt mærke, og bruger gerne flere måneders løn på at være helt klar til årets skiferie.

På pisten: Her kommer en skiløber der virkelig ved hvad han laver. Det ser super flot ud når han kører derned af, og man er ikke i tvivl om, at der ligger mange års træning bag den perfekte teknik han har. Alle de andre kigger misundeligt på ham, når hans ben hopper perfekt op og ned over den sværeste pukkelpiste i terrænet.

Tænker om skiferien: Han har stået på ski hele livet og passer som smurt ind i alpelandskabet. Han er uden tvivl i sit rette element, og hvis der er noget de andre er i tvivl om, er de slet ikke i tvivl om at det er ham de skal spørge.

5. Blærerøven

Udseende: Blærerøven har det nyeste og bedste udstyr på pisten, udenfor pisten, ja faktisk alle steder. Han har tre sæt goggles, alt for mange skijakker, og en overflod af mærkeligt ekstra-udstyr, som han egentlig ikke bruger.

På pisten: Her kan du være sikker på at opleve en skiløber, der gerne vil imponere lidt – et lille hop eller to kan ikke undgås, og et styrt i ny og næ kommer denne type da heller ikke udenom. Blærerøven er nemlig ikke nødvendigvis den dygtigste skiløber på pisten, men når man ser ham stillestående kan man hurtigt tro det.

Tænker om skiferien: Blærerøven kan godt lide at være på skiferie, men det han elsker mest er at hænge ud til frokost, ved afterski, eller andre steder hvor han ikke skal bekymre sig om skiløbet, men kun skal koncentrere sig om at se cool ud.

personligheter2

6. Den fornuftige

Udseende: Påklædningen er uden tvivl i orden, selve udseendet bekymrer den fornuftige sig ikke om, så længe det er passende i forhold til vejret. Og ellers har den fornuftige skiløber selvfølgelig en taske med en ekstra trøje i.

På pisten: Skiløbet er helt i orden, og den fornuftige kører sikkert ned af pisterne i et passende tempo i forhold til sit niveau. Og så har den fornuftige selvfølgelig den rigtige at komme til, når en af de andre trænger til et stykke chokolade, en tår vand, eller har brug for lidt solcreme.

Tænker om skiferien: Skiferien er et af de bedste steder for den fornuftige at blive værdsat af vennerne, og her føler han virkelig at han kan hjælpe sine venner.

7. Offpiste-skiløberen

Udseende: Her ser man uden sammenligning det mest farvestrålende sæt tøj i gruppen, og offpiste-skiløberen har alt det rigtige gear til at befinde sig i offpisten.

På pisten: Denne type skiløber befinder sig egentlig bedst udenfor pisten, men hvis han alligevel bevæger sig ind på pisten, er det uden tvivl med små smut ud i off-pisten. Han er vild med den dybe sne, og det ses tydeligt. Når der falder ny-sne, er han den første på pisten om morgenen, og han er ikke til at finde igen for mørkets frembrud.

Tænker om skiferien: Han elsker skiferien, men allermest når der er rigeligt med puddersne – og så vil han egentlig helst rejse med andre der er lige så gode som ham i off-pisten, så han kan udnytte tiden i sneen til det fulde, uden at skulle vente på nogen.

8. Den mistænksomme

Udseende: Den mistænksomme skiller sig ikke ud fra mængden i sit udseende, han vil helst ikke stikke for meget ud, men samtidig bestemt heller ikke være usynlig i sneen.

På pisten: Her kommer en skiløber der altid kigger sig en ekstra gang over skulderen inden han sætter af sted. Tænk hvis der kom nogen med lidt for meget fart på bagfra! Han kører også gerne som den sidste i gruppen, så han lige kan se om der skulle være nogle skjulte bump ned over pisten, han kan lure fra de andres ture ned først.

Tænker om skiferien: Den mistænksomme går helst bagerst til alt hvad gruppen foretager sig, og både på pisten og i byen holder han godt fast i tasken, selvom pengene naturligvis er gemt godt væk i en pengekat på maven.

9. Den sjuskede

Udseende: Den sjuskede tænker sig slet ikke om, og kigger da slet ikke ud af vinduet, inden han forlader lejligheden eller hotellet om morgenen. Det resulterer i at han oftest kommer af sted med uden halvdelen af sit udstyr, og med skiundertrøjen omvendt på.

På pisten: På pisten er den sjuskede en skiløber der ikke ser sig alt for godt for, og ofte redder vennerne ham fra et sammenstød eller to om dagen.

Tænker om skiferien: Den sjuskede tænker ikke alt for meget over skiferien, han har egentlig bare kastet de første ti trøjer i skabet ned i sin kuffert og hørt noget om at der er bjerg og koldt der hvor han skal hen.

10. Snowboarderen

Udseende: Snowboarderen har det mest baggy sæt skitøj af alle i gruppen, og en ekstra lang t-shirt der stikker ud under skijakken er bare et ekstra plus.

På pisten: På pisten er snowboarderen til lidt af det hele: sjov, hop, fart. Og så er han selvfølgelig også god i off-pisten.

Tænker om skiferien: Han elsker skiferien, og er forelsket i hele livet i alperne, men han bliver dog en smule træt af at høre på resten af gruppens brok over at han ”fejer alt sneen væk”… 

Kategorier: Andet

Slopetrotters blog om skiløb

Hos os handler det om skiløb, oplevelser på ski og så ellers lidt mere om skiløb. Vi elsker når støvlerne klikker sig fast på skiene og når sneen knirker. Vi får sus i maven lige inden det går nedad i brede sving, i foroverbøjet æggestilling eller i lettere tilbagelænet stil på off-pisten. Her på bloggen kan du læse om skiløb som vi elsker det. 

Har du en god idé til en historie, der kan glæde andre skiløbere, er du meget velkommen til at skrive til os på: slopetrotter@slopetrotter.dk 

    Seneste blogindlæg