Når skiferien skal planlægges, står man altid overfor en hav af valgmuligheder.
Skal det være pizza og Aperol, wienerschnitzel og Almdudler eller baguette og Chartreuse?
Men vigtigst af alt, så skal vi have godt skiløb og helst til en god pris!
Hos Slopetrotter vender vi gang på gang tilbage til Italien og de italienske alper. Det er der mange gode grunde til!
Læs med her og få de første tre gode grunde til at vælge støvlelandet til, når skiferien skal bestilles.
Generelt for Italien er, at prisniveauet ligger lige et hak lavere end, hvis man vender blikket mod Frankrig og Østrig. Det betyder, at du får mere skiferie for pengene - og det er fedt!
Du kan regne med at spare penge hele vejen rundt, hvis du vælger at holde skiferie i Italien, uanset om du ønsker at bo i lejlighed eller på hotel.
Der er også penge at spare, når du skal udforske de lækre italienske restauranter, drikke øl en øl eller en Aperol på afterski eller får trang til shopping. Særligt sidstnævnte kan være fordelagtig afhængig af destination, blandt andet er Livigno et toldfrit område, hvor der kan være store besparelser at hente.
Når alt kommer til alt, så tager vi på ski for netop skiløbet. Det er ingen hemmelighed, at mange lande tilbyder skiløb i verdensklasse, men hvorfor så vælge Italien?
I de italienske Alper får du endnu mere skiløb på skiferien. Her finder du nemlig verdens største skiområde, Superski Dolomiti. Ja, verdens største! Intet mindre end 1.220 pistekilometer får du her at boltre dig på, og så er det slut med bekymringerne om at løbe tør for nye pister på skiferien.
Den mest kendte destination i Superski Dolomiti er den populære Canazei. En vaskeægte italiensk klassiker, som aldrig skuffer. Her får du gletsjerskiløb i op over 3.300 meters højde, pister til alle niveauer og naturligvis rig mulighed for at nyde det traditionelle italienske køkken i pauserne lige ved pisten.
Vil du gerne nyde godt af verdens største skiområde, men foretrækker at bo i en lidt mindre by end Canazei? Så kan vi anbefale at tage et smut til Val Gardena, som er mindre kendt, men rummer samme hyggelige italienske stemning og verdensklasse-skiløb som Canazei.
Det italienske køkken er verdenskendt, og det er ikke uden grund. Det skal vi naturligvis også nyde godt af, når vi tager på skiferie. Det er derfor ingen hemmelighed, at du spiser bare lidt bedre på skiferien i Italien.
Vi siger ikke, at man ikke spiser godt på skiferie i andre lande, men hvem kunne ikke godt tænke sig at holde pause på pisten til en italiensk pizza frisk fra ovn eller en traditionel spaghetti bolognese, som kun italienerne kan lave den?
Når man siger god mad i Italien, er det svært ikke også at sige god vin. Måske ikke på pisten, men det er oplagt at slutte skidagen af med en god middag med tilhørende lokal italiensk vin. Og hvad med en lille grappa til at slutte middagen af med?
Du finder et hav af lækre restauranter overalt i de italienske alper, og her kan alle være med prismæssigt. Der er altid noget for enhver pengepung og ingen kommer til at gå sultne i seng i Italien. Hvis du er på udkig efter et køkken, der er meget regionalt uden for meget masseturisme, så er Sestriere et godt sted, hvor man også er tæt på den franske grænse. Og nabolandets indflydelse kan smages...
Så er der lige deres espresso... Den lille kulsorte kop kaffe, der anses som en menneskeret at kunne købe for et par Euro. Den findes ikke bedre noget sted i verden. Basta!
Det er altså ikke uden grund, at vi hos Slopetrotter gang på gang anbefaler vores gæster en skiferie til Italien. Dette er kun et udpluk af fordelene ved støvlelandet, som vi bestemt mener er et besøg værd.
Er du blevet lidt inspireret eller måske endda fristet til at se nærmere på en skiferie til Italien, så kan du finde meget mere og alle vores destinationer lige her.
LÆS MERE: Guide til din skiferie i Italien med familien