De tre skibyer Saalbach, Hinterglemm og Fieberbrunn danner til sammen Østrigs største skiområde.
Det er en af de mest populære destinationer, når danskerne skal vælge skiferie, og det forstår vi godt her hos Slopetrotter.
Området har fået navnet Ski Cirkus, og dette navn er meget passende, da det virkelig er en stor legeplads for os der elsker at stå på ski.
I Saalbach er der noget for enhver skiløber. De 270 kilometer pister byder på et væld af store ski oplevelser til alle uanset niveau. Du finder både brede blå boulevarder, de lidt udfordrende røde pister og selvfølgelig også de sorte til eksperterne!
Der er også en stor funpark og gode offpiste muligheder for dem der vil udfordres endnu mere.
De seneste år er der blevet investeret store summer i at gøre byen og liftsystemet topmoderne, og det betyder at du vil opleve mindre kø, hurtigere lifter og generelt et skiområde der er tæt på perfekt.
Hvis du ikke har været i Saalbach før kan du måske undre dig over mit "Halloooo!" I overskriften. Nu skal jeg fortælle dig hvad det går ud på...
Lige inden du kommer ned i dalen efter en lang dag på ski i Saalbach støder du på en lille alpehytte. Det er ikke en hvilken som helst alpehytte – det er det legendariske og nærmest mytiske afterski sted Hinterhag Alm!
Her starter festen hver dag kl 16:00 når husbandet "Josef & Josef" udbryder: "Halloooo!". I timerne efter følger en kæmpe afterski fest hvor folk samles og danser i skistøvler, mens der drikkes Weissbier og alle de største schlager hits brager ud af højtalerne inde på den lille "Alm".
Hinterhag er sammen med Mooserwirt i St. Anton et af de bedste afterski steder der findes!
Så vil du have en på opleveren og en ordentlig fest - så er det her stedet. "Jeden tag – Hinterhag!"
Det store Ski Cirkus byder på langt mere end blot fantastisk skiløb. Der findes masser af spændende aktiviteter i den hyggelige by, som du kan give dig til når lifterne lukker.
Du kan for eksempel komme ud at køre snescooter, eller prøve kræfter med bueskydning. Vi har også specielle arrangementer på programmet hver uge, så der er altid noget at give sig til.
I byen finder du også mange gode restauranter der serverer de traditionelle østrigske retter, og hvis du har mere energi tilbage efter dagens afterski på Hinterhag Alm vil jeg anbefale dig at tage et kig på byens sprudlende natteliv. Der findes mange diskoteker og barer hvor festen kan fortsætte indtil sengen kalder så du kan få hvilet ud inden endnu en fantastisk dag i Saalbach.
Jeg håber, at denne lille guide til Saalbach har givet dig lyst til at drage mod Alperne!
Ses vi på pisterne i Saalbach?
Anders
//Life is better on the Slopes
LÆS MERE: Top 5 afterskidestinationer i Alperne
LÆS MERE: Bad Gastein efter skiene er taget af - afterski, kurbade og meget mere