Vil du have skiløb i et af Alpernes største skiområder? Så er Sauze d'Oulx bestemt et besøg værd!
Sauze d'Oulx er nemlig en af de destinationer, hvor du får aller mest skiferie for pengene.
Men det er langt fra alle, som kender til det skønne område. Derfor får du her en kort hvem, hvad, hvor og hvordan om Sauze d'Oulx.
HVEM passer Sauze d'Oulx til?
Sauze d'Oulx er placeret i et af Alpernes største skiområde - nemlig Via Lettea.
Selve området er et mekka af røde pister med et kuperet terræn. Helt perfekt til den rutinerede skiløber.
Og hvis du søger flere udfordringer og mere avanceret skiløb, så er det let at komme til Sestriere og de sorte pister på toppen af Mount Matta, Mount Sises og den Olympiske Kandahar Slalom og Kandahar Barchetta.
Derudover får du skiløb op til 2.832 meters højde, endda uden travle pister eller lange liftkøer.
Kort sagt er Sauze d'Oulx stedet for dig, der værdsætter et mere udfordrende skiområde.
Men bestemt også til dig, som foretrækker at bo i hyggelige omgivelser med ægte italiensk atmosfære!
HVAD er det bedste ved skiområdet?
Udover at byde på sublimt skiløb, så er Sauze d'Oulx også placeret på den nordlige side.
Det betyder, at sneen er god selv langt op af dagen, men også langt ind i sæsonen!
Derudover hænger Sauze d'Oulx også sammen med en del andre byer i både Italien og Frankrig.
Med et 6-dages liftkort til hele Via Lattea, får du dermed rig mulighed for at tage på flere dagsturer til blandt andet Sestriere, Sancicaro, Cesana, og Claviere, samt det franske område Montgenevre.
Og når det er tid til frokost - så er der ikke langt mellem de små hyggelige hytter, som alle byder på skøn italiensk mad.
HVOR skal du spise og drikke i Sauze d'Oulx?
Noget af det bedste ved Sauze d'Oulx er, at det er en af de billigste destinationer i Alperne!
Personligt synes jeg, at det er en af de hyggeligste byer at gå ud og spise i - her er mad og drikke billig, og du får ægte italiensk stemning for ingen penge.
Jeg har efterhånden spist en del steder, men hvis du skal spise ude i Sauze d'Oulx, vil jeg anbefale:
Del Falco, ejes af en englænder som har boet i Sauze d'Oulx i 20 år. Del Falco byder på mad tilberedt fra lokale råvarer samt en afslappende atmosfære. Her kan du få alt fra delikat a la carte til den daglige table d’hôte menu.
L'Ortiché, er en fin restaurant med fantastisk mad. Her serveres klassiske italienske retter, med stor vægt på kvaliteten. Derfor er alle retter også tilberedt med råvarer fra lokal området.
Il Lampione, er måske Sauze d'Oulx hyggeligste vinbar! Her kan du smage et stort udvalg af lokale vine, og hvis du ikke er fan af vin, så har de intet mindre end 40 forskellige typer af gin.
HVORDAN udtales Sauze d'Oulx egentlig?
Sauze d'Oulx udtales egentlig præcis som det staves, selvom briterne gerne vil udtale det "sås dås".
Jeg har blandt andet hørt disse versioner tidligere:
Jeg håber, at vi ses i Sauze d'Oulx!
De bedste hilsner
Camilla/Slopetrotter
LÆS MERE: 3 grunde til at tage på skiferie i Italien.
LÆS MERE: Skiferie med familie: Italiens bedste destinationer.