<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Seks grunde til at det er godt at stå tidligt op på skiferien

Udgivet af den 24-02-2021 15:11:51

Ferie er den perfekte anledning til at slappe af, og det er let at snooze sig gennem morgentimerne. Men der er faktisk mange fordele ved at stå tidligt op, når man er på skiferie. Her kommer seks gode grunde til, at du skal stille vækkeuret, når du er på skiferie.

1/ Vær den første, der sætter spor i sneen

Vær den første i liften til toppen. Så er du nemlig den første på pisten. Helt alene. Det er enhver skiløbers drøm at have en piste helt for sig selv - især om morgenen, hvor den er allerbedst. Du kan teste dine store carvingsving og nyde den friske morgenluft.

2/ Se solen stå op over bjergene

Et magisk øjeblik, hvor man bliver mindet om, at ikke to solopgange er ens. Står du tidligt op for at se natten blive til dag, får du energi og inspiration til at fortsætte dagen i godt humør. Gør dig selv den tjeneste at komme ud af sengen for at opleve, hvordan solen stille men sikkert vokser frem bag de sneklædte bjerge.

3/ Hav tilstrækkeligt med tid til at udforske området

Står du tidligt op, behøver du ikke stresse for at nå at se det hele. Står du op, når uret ringet, og bevæger du dig ud på pisterne fra morgenstunden, kan du stille og roligt nå gennem skiområdet i dit eget tempo. Du mindsker risikoen for at føle, at du har travlt, hvis du tager skiløbet i et tempo, der passer dig.

blogg14

4/ Tag pauser uden dårlig samvittighed

Skiløb kræver energi - hvilket kræver mad og drikke. Er du kommet tidligt op og har stået på ski fra liften åbnede, kan du sætte dig i en solstol med en kop varm chokolade (og et skvæt strohrom) uden at få dårlig samvittighed. Du kan også holde frokostpause før resten af skiløberne i området, så du undgår lange køer og kampe om pladserne på restauranterne.

5/ Overrask dine nærmeste med lækker morgenmad

Ferie handler om at bruge kvalitetstid med hinanden, og det er altid skønt, når en, du holder af, gør noget for dig. Så hvorfor ikke forkæle din familie eller venner, som du er på ferie med, ved at stå tidligt op og hente friskbagt brød og lade dem vågne op til duften af nybrygget kaffe? What goes around comes around!

6/ Det er godt for dig!

Er du glad for at snooze om morgenen? En ferie er det perfekte tidpunkt at gøre noget ved dårlige vaner. Det kommer til at gavne dig, når hverdagen rammer igen, at du kan komme op, første gang uret ringer. Det er sundst at stå tidligt op, og flere studier viser, at man bliver mere træt af at snooze længe. Så udnyt ferien til at lære dig selv at komme op om morgenen.

Har du flere gode grunde til at sætte vækkeuret på skiferien?

Så del dem gerne i kommentarfeltet nedenfor.

Kategorier: Andet

Slopetrotters blog om skiløb

Hos os handler det om skiløb, oplevelser på ski og så ellers lidt mere om skiløb. Vi elsker når støvlerne klikker sig fast på skiene og når sneen knirker. Vi får sus i maven lige inden det går nedad i brede sving, i foroverbøjet æggestilling eller i lettere tilbagelænet stil på off-pisten. Her på bloggen kan du læse om skiløb som vi elsker det. 

Har du en god idé til en historie, der kan glæde andre skiløbere, er du meget velkommen til at skrive til os på: slopetrotter@slopetrotter.dk 

    Seneste blogindlæg