Slopetrotters blog - en verden af skiløb

6 tips til at gøre skiferien endnu billigere

Skrevet af | 24-02-2021 14:36:43

En ting er at købe en skiferie til en superskarp pris. En anden er at begrænse omkostningerne under selve skiferien. Hvis du er ude efter at gøre din skiferie så billig som muligt, så se med her.

Her giver vi dig seks smarte fifs, der hjælper dig til en skiferie, hvor du ikke behøver at gå på kompromis med det, det handler om, nemlig skiløbet!

I forberedelsesfasen til din skiferie er der en række tips, du kan følge for at gøre din skiferie billig. Dem kan du se her.

Derudover er der disse tips, du kan lade dig inspirere af, hvis du vil spare på omkostningerne, mens du er afsted.

Du kan bryde hovedelementerne i en skiferie op, se på dem separat og derefter selv sammensætte den billigste skiferie. Følg denne skabelon, og byg med de forskellige klodser, som det passer bedst.

1. Udnyt liftkortet maksimalt

Gå efter destinationer med flest pistekilometer på liftkortet. Ud over at du får mest for pengene, så er der et hav af muligheder for at stå på en ny piste hver dag. Det absolut største liftkort får du i verdens største skiområde: Canazei i Italien. SuperSki Dolomiti, som området hedder, byder på hele 1.220 kilometer pister, så der er i hvert fald rigeligt at tage fat på her.

Blandt Østrigs store skiområder er det værd at fremhæve Zell am Ziller, hvor du får 625 pistekilometer og Wagrain, der byder på 350 kilometer og mulighed for adgang til Ski Amadé, der har i alt 760 kilometer.

I Frankrig byder Avoriaz og Val Thorens på højtliggende og store skiområder med mulighed for at tage for at boltre sig på mere en 600 pistekilometer.

Se her hvor du får mest skiferie for pengene.


2. Vælg en billig destination

Gå generelt efter de mindre kendte destinationer. Dem, der stadig er lidt under radaren uden for masseturismens søgelys er altid gode kort. I Italien er det værd at fremhæve Sauze d’Oulx, Passo Tonale og Champoluc. Desuden er Livigno toldfrit område, hvilket jo ikke er en helt dårlig ting.

Er det Østrig, der trækker, er det en god idé at se på Schladming, hvor det er billigere at spise på restauranterne, men også Bad Gastein er billigt på grund af lave priser på liftkortet.

Frankrig har et lidt ufortjent ry for at være et dyrt land at stå på ski. Særligt Les Arcs og Avoriaz er ganske billige, hvis man holder sig fra de store og dyre hoteller. Der er nemlig masser af billige lejligheder i begge byer.

Se vores oversigt over de billigste destinationer i Alperne her.



3. Overvej din indkvarteringsform – lejlighed

Det er ofte billigst at bo i lejlighed på skiferien, for på den måde kan man selv styre madbudgettet og hjælpes om at lave maden. Hvis man holder sig til de billigste produkter i supermarkedet, kan det gøres til ret gode priser. Endnu billigere kan det gøres, hvis man kan medbringe sine egen mad i tilpassede mængder, så der ikke er ret meget madspild efter indkøbene på destinationen.

Sammenkogte retter er billige, nemme at lave og kan sagtens pakkes så de er lige til at varme op når de skal bruges. Der er masser at tage af, men hvad med mørbradgryde, chili con carne, boller i karry, et hav af braiseringer, kødsauce til den spaghetti I køber i supermarkedet og en ordentlig portion hjemmebagte boller er gode og velsmagende måder at holde budgettet lavt?

4. Overvej din indkvarteringsform – hotel

Du bør dog ikke være alt for hurtig med at afskrive hotellerne. Især ikke, hvis der er kvart- eller halvpension med i prisen. Og prisen kan altså meget ofte være særdeles konkurrencedygtig, når man ser sig om.

Først og fremmest er det en meget mere praktisk form for ophold, da du ikke skal tænke på andet end at stå på ski. Du står op til en morgenbuffet og om aftenen er der sørget for at du får noget at spise. Du slipper altså for selv at skulle købe morgenmad hos bageren og du behøver ikke at gå på restaurant hver aften.

5. Spis sammen med de lokale

Apropos restauranter, så er det generelt et godt fif at spise lokale retter på lokale steder. Lidt ligesom på en sommerferie i Sydeuropa, hvor maden smager bedre og er billigere der, hvor menuen ikke er med billeder og på syv sprog, er det værd at søge efter hvor de lokale selv spiser.

Spis pizza og pasta i Italien, bestil "le plat/menu du jour" (dagens ret) i Frankrig og så er biksemadsretten Tiroler Gröstl et sikkert hit i Østrig.

6. Tag snacks med på bjerget

Der er masser af spisesteder i terrænet, der indbyder til et pit stop, hvor I kan spise frokost eller nyde en forfriskning. Priserne kan til tider være i den høje ende på sådanne steder, så i stedet er det en smart idé at medbringe sine egne snacks i en rygsæk.

En sikker vinder er at hælde kogende vand i en termokande, medbringe nogle breve med kakaopulver og så ellers udse sig et godt udsigtspunkt til en pause på pisten. Der er en helt særlig hyggestemning over at drikke en kop varm kakao sammen på en solbeskinnet plet.

Et andet godt tip er at have nogle chokoladebarer fra det lokale supermarked med i lommen til turen op med liften. Den er der ikke mange, der siger nej tak til, mens man nyder udsigten.

Opsummering

Der er, som du kan se, masser af små og store steder, hvor du kan gøre din skiferie billigere. Tricket ligger i, at gå efter der, hvor der både er konkrete penge at spare og bekvemmelighed for pengene. 

Derfor: Spis og drik billigere, bo smartere og stå på ski i de store områder.

Uanset hvor du tager på skiferie med Slopetrotter, er du sikker på, at du får den billigst mulige rejse.

Her kan du se alle vores ski-destinationer i de tre alpelande: Italien, Østrig og Frankrig.

Hvis du er i tvivl, kan du altid ringe til os på 70 225 285. Så hjælper vi gerne med at finde den helt rigtige løsning og skiferie, der passer til dine ønsker, behov og budget.