<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=827241493995197&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

70 225 285
RING TIL OS I DAG

Slopetrotters blog - en verden af skiløb

Udforsk Sella Ronda i Canazei

Udgivet af Trine den 01-03-2016 14:03:00

Mange har hørt om den, mange har testet den, og mange vil gerne prøve denne skitur ... Det er selvfølgelig Sella Ronda, vi snakker om! Sella Ronda ligger i Canazei og er en af Alpernes mest kendte skiture, og derfor vil vi gerne fortælle jer lidt om den fantastiske Sella Ronda.

blogg9(1)

Sella Ronda er en dagstur, der tager dig hele vejen rundt om det imponerende Sellamassiv. Turen er næsten 40 km lang inkl. både skiløb og lifter. Når du bevæger dig rundt på Sella Ronda kommer du gennem fire forskellige dale; Val di Fassa, Val Gardena, Alta Badia og Arabba.

Den første tur på ruten blev foretaget af den unge eventyrer Peter Böttl i 1912, da han tog turen rundt om Sellamassivet på to dage. Siden er Sella Ronda blevet en velkendt tur, og med de pister og lifter, der er blevet bygget i løbet af det sidste århundrede, kan du i dag nå hele vejen rundt på seks timer. Du skal dog stadig ikke sove alt for længe, hvis du vil nå hjem inden lifterne lukker, så vi anbefaler, at du begynder turen senest kl. 10, så du har tid til at nyde den smukke tur.

Når du tager turen rundt på Sella Ronda, har du to valgmuligheder. Den orange rute tager dig rundt om Sellamassivet i urets retning og begynder i centrum af Selva di Val Gardena. Denne tur byder på i alt 23,1 km skiløb. Den anden mulighed er den grønne tur, der går den modsatte vej rundt. Også denne begynder i Selva di Val Gardena, og du får her 22,9 km skiløb.

Der holdes forresten også et skimaraton rundt om Sella Ronda hvert år. Det er måske også noget for dig?

Så vil du stå på ski fra lifterne åbner til de lukker uden at køre samme sted flere gange, så skal du prøve Sella Ronda i Canazei.

Du bliver ikke skuffet!


Life is better on the Slopes…

/Slopeteamet

LÆS MERE: Se mere om skiferien til Canazei.
LÆS MERE: Skiguidens 5 grunde til at tage på skiferie i Canazei

Kategorier: Italien