<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=827241493995197&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

70 225 285
RING TIL OS I DAG

Slopetrotters blog - en verden af skiløb

Sölden - Tips fra guiderne til skiløb og natur

Udgivet af Michael Kahr Jørgensen den 12-06-2019 13:51:24

Læn dig tilbage og lad dig inspirere til en uge på ski i østrigske Sölden baseret på guidernes fifs.

Sölden er en stjerne gemt langt inde i Ötztal dalen. Du finder her et skiområde med 144 km. pister.

Her har man pister, der hedder lange brede blå der indbyder alle til at køre på dem i deres helt eget tempo.

Slopetrotter-Soelden-Destination

Ellers så får man de lange røde der byder på mere udfordring, og til sidst har vi også vores sorte pister hvor man blandt andet kan køre på Söldens udfordrende World Cup piste der kan udfordre selv den mest erfarne skiløber.

World Cup på en gletsjer

World Cup pisten ligger på den ene side af Söldens gletsjer, og her er der altid snesikkert med mulighed for at stå på ski helt ind i maj med en snekvalitet, der altid er i top.

Gletsjeren tilbyder selv et udvalg af mange forskellige pister. Her har man muligheden fra toppen af gletsjeren at køre non stop hele vejen ned til bunden af Gaislachkogl på en strækning af 15 km. Turen går fra den bare top på gletsjeren ned gennem de vilde østrigske træer ned til byen.

Om Sölden by

I byen er der to hovedlifter, den ene “Gaislachkoglbahn” og den anden “Giggijochbahn”. Disse ligger i hver sin ende af byen, og de samler byens liv inde for deres to rammer.

Byen er ikke særlig stor, og består af en lang hovedvej. Her finder man alt fra skibutikker, bagere og selvfølgelig after-ski-steder. Her har du alt fra en ordentlig fest på Schrimbar til det helt stille og rolige som Weinfassl hvor man mere kan hygge sig.

Smuk natur til skiløbet

Söldens skiområde er utroligt smukt. Da Sölden by ligger i en højde af 1300m kommer man hurtigt over trægrænsen når man står på ski. Dette gør, at de fleste af Söldens pister ligger over denne grænse. Det gør, at man, næsten altid når man er på ski i Sölden, får en helt fantastisk udsigt ud over hele Ötztal dalen.

Da lifterne åbner klokken 8:00 kan man, hvis man er en af de første oppe, se solopgangen fra toppen af bjerget, hvilket er en helt utrolig oplevelse.

De bedste snehilsener fra Lars, Slopetrotter-guide i Sölden, sæson 2018-19.

Er du klar til at pakke kufferten på vej til Sölden?

Find skirejsen til Sölden her
 

Kategorier: Insider, Good-to-know, Østrig, Skiløb, Alperne, Sölden