Tag med på skitur med Slopetrotters guider i den østrigske skiperle, Zell am See. Lad dig inspirere til en uge på ski i Zell am See baseret på guidernes fifs.
Zell am See er en rigtig hyggelig, gammel og klassisk alpeby. Den ligger lige ned til den store sø Zeller See, som byen er opkaldt efter og kendt for.
Byen er omgivet af de fantastiske Østrigske Alper med mulighed for varieret skiløb og en meget smuk udsigt. Bjerget bag ved Zell am See hedder Schmittenhöhe og danner rammerne for skiløbet i Zell am See med både blå, røde og sorte bakker.
Området er fyldt med små og store steder med mulighed for mad, drikke og solskin.
Kun 30 minutter fra Zell am See finder man gletcheren Kitzsteinhorn.
”Kitz”, som vi kalder den, byder på super skiløb hele sæsonen, da temperaturerne er noget lavere end de omkringliggende skiområder. De lave temperaturer skyldes, at skiområdet starter i en højde af 2.000 meter, og man kan komme helt til tops ved 3.029 meter.
Der finder I ”Top of Salzburg”, som er et udsigtspunkt, hvor man kan se ud over de fleste af Salzburg-områdets alpetoppe.
De fleste pister på ”Kitz” er røde og brede, og der er en hel del muligheder for off-piste i god puddersne.
I Kaprun tæt på Kitzsteinhorn-gletcheren finder man Taueren Spa. Det er et stort spa- og wellnessområde, der er perfekt til afslapning efter en hel dag på ski.
Der er som der ses på billedet tre udendørs pools, en rutsjebane og flere forskellige indendørs bassiner og spa områder.
Taueren Spa er samtidigt et hotel for dem, som søger luksus og afslapning på højeste plan.
Føler du dig inspireret til en skiferie til Zell am See?
Læs mere: Skiferie i Østrig
Læs mere: Slopetrotters guideservice i Alperne