<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Zillertal - Tips fra guiderne til skiløb og natur

Udgivet af den 24-02-2021 15:36:08

Tag på adventure i Zillertal med Slopetrotters guider i det østrigske skimekka. Lad dig inspirere til en uge på ski i Tyrol baseret på guidernes fifs.

Zillertal i Østrig er verdens største skidal, og med hele fire hovedområder at boltre sig i kommer du ikke til at kede dig. Liftkortene gælder til hele dalen, så du er garanteret skiløb for alle niveauer.

Gennem hele dalen kører Zillertal Bahn, som forbinder alle skiområderne. Både toge og busser er let tilgængelige, og super effektive.

udsigt-zillertal

Zillertal Arena med adventure for alle

Er du til lange ture, og er du typen, som vil have flest kilometer ud af din dag på ski, er Zillertal Arena vores bedste bud. Her er det muligt at køre over til Gerlos og videre over til Königsleiten.

Hvis man rejser med børn, der elsker fart, er der også fede aktiviteter for dem. I Zell am Ziller ligger der er rollercoaster, som er perfekt for børn. Derudover kan man få fart under sig, hvis man tager op og prøver at kælke på gummiringe i Gerlosstein.

Hintertux gletscheren

Et af de fire skiområder er gletscheren Hintertux, der har åben året rundt. Ønsker du solskin samtidig med perfekt sne under fødderne, er det en oplagt mulighed at søge mod Hintertux.

Er du til det ekstreme skiløb, har du mulighed for hele året at tage på eventyr inde i Hintertux-gletscheren. Her er der mulighed for at tage en svømmetur i det iskolde vand, eller sejle i kajak gennem den store gletscher.

zillertal-320x147

Adventure i måneskin

Er du en rigtig natteravn, stopper solnedgangen dig bestemt ikke i Zillertal. Med forskellige aktiviteter når mørket har lagt sig over den store dal, kommer du ikke til at kede dig.

I løbet af vintersæsonen er der løbende udvalgte dage, hvor du har mulighed for at komme med på Moonlight Skiing & Dinner. Her starter man med at spise en traditionel tyrolsk middag i en bjerghytte. Efterfølgende står man så på ski ned ad de nypræparerede pister i måneskin.

Det er dog ikke det eneste, du kan lave når mørket har lagt sig. Vi guider holder aften-kælketur en gang om ugen, hvor man har mulighed for at drøne ned ad den 7 km lange kælkebakke, efterfulgt af en varm Lumumba.

I området Ahorn, i Mayrhofen, er der mulighed for at overnatte i en iglo.

De bedste snehilsener fra Slopetrotter-guiderne i Zillertal, sæson 2018-19.

Er du klar til at pakke kufferten på vej til Zillertal?


 
Læs mere: Skiferie i Østrig

Læs mere: Slopetrotters guideservice i Alperne

Kategorier: Alperne, Zillertal, Good-to-know, Skiløb, Insider, Østrig

Slopetrotters blog om skiløb

Hos os handler det om skiløb, oplevelser på ski og så ellers lidt mere om skiløb. Vi elsker når støvlerne klikker sig fast på skiene og når sneen knirker. Vi får sus i maven lige inden det går nedad i brede sving, i foroverbøjet æggestilling eller i lettere tilbagelænet stil på off-pisten. Her på bloggen kan du læse om skiløb som vi elsker det. 

Har du en god idé til en historie, der kan glæde andre skiløbere, er du meget velkommen til at skrive til os på: slopetrotter@slopetrotter.dk 

    Seneste blogindlæg