<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

10 ting du skal vide om Passo Tonale

Udgivet af den 24-02-2021 15:30:44

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi i Slopetrotter Skitours elsker skiferier i Italien. Og at vi derfor har flere favoritter blandt de italienske destinationer. Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at Passo Tonale er en af dem!

Hvis du rejser med børn, er Passo Tonale vores første anbefaling. Vi anbefaler også Passo Tonale til dig, der rejser med din partner, er nybegynder eller bare er tosset med italiensk hygge.

Det er der mange grunde til. Her får du 10 ting, du skal vide om Passo Tonale inkl. et par insider-tips:

1. God ”value for money”

Det kan hurtigt koste en bondegård at tage på ferie - uanset om du rejser med børn eller ej. Har jeg ret?

Det er derfor en vigtig detalje at den destination I vælger har god value for money. Og det har Passo Tonale bestemt!

Både når det kommer til hotel og rejse I køber: I får et bedre hotel til en billigere pris, sammenlignet med andre italienske destinationer.

Men også når det kommer til selve priserne i byen. Passo Tonale er nemlig i den billigere ende. Så er der penge til lidt ekstra!

2. Overskueligt skiområde

Især en bonus til nybegynderen eller børnefamilien. Det er umuligt at fare vild i Passo Tonale!

Så hvis du rejser med børn, behøver du ikke være bekymret for om børnene farer vild i skiområdet. Du kan trygt lade dem udforske lidt på egen hånd. Selvfølgelig afhængigt af deres alder...

Og hvis du er nybegynder, er det et rigtigt godt sted at starte - og videreudvikle dine skills på pisterne. 

skiomraade-passo-tonale-2

3. Meget færre turister

Overskriften siger næsten det hele, ikke?

Passo Tonale er en meget lidt turistet by, hvis du sammenligner den med de større skidestinationer. I dansk regi er den nærmest ukendt. Det betyder bl.a. at priserne er i bund, som tidligere nævnt.

Det betyder også at der er meget få køer – både til liftsystemet, på pisterne og i byen.

Og hvem gider stå i kø til liften? Ingen, vel?

Det gør også, at oplevelsen af byen er anderledes sammenlignet med nogle af de større byer. I vil opleve at stort set alle i byen kender hinanden, og det giver en rigtig god oplevelse og følelse af tryghed.

lift-piste

4. Lille hyggelig italiensk by

Passo Tonale er en lille by. Det har både sine fordele og ulemper.

Det gør det dejligt nemt at være på ferie der, fordi alting er tæt på. Du skal ikke gå mange meter, uanset hvor du skal hen.

En af ulemperne er, at det selvfølgelig sætter sine begrænsninger i antal restauranter, butikker m.m. Men når du har hvad du skal bruge lige rundt om hjørnet, mangler du ikke noget.

Og hvis du alligevel skulle føle for lidt flere valgmuligheder, er løsningen heldigvis oplagt.

5. Tag en lille tur til nabobyen Ponte di Legno

Tæt på Passo Tonale ligger nabobyen Ponte di Legno, hvor du har endnu flere muligheder i restauranter, shopping og aktiviteter.

Så skulle I ønske jer flere valgmuligheder, er de ikke langt væk. Turen til Ponte di Legno tager nemlig kun 15 minutter i bil eller 30 minutter i bus.

Læs mere om Ponte di Legno her.

6. Masser af underholdning til de mindste

Vi kan lige så godt sige det som det er...

Den uundgåelige sandhed for dig, der rejser med børn: Når den lille er glad, er du glad.

Derfor er det en stor fordel ved Passo Tonale, at der er godt underholdning for de yngre skiløbere.

Fx har vi lavet en eksklusiv Juniorklub hver tirsdag, hvor der er underholdning og leg for børnene. Udover det arrangerer vores guider en række aktiviteter for både voksne og børn.

Juniorklub

7. Dansk skiskole

Passo Tonale er en af de få destinationer i Alperne, hvor du kan få en dansk skiskole.

Det betyder altså, at du - eller dine børn - får undervisning på dansk, og på den måde få mest ud af undervisningen.

Det skal man ikke undervurdere! Det hjælper både på indlæringen, og for tryghedsfølelsen.

Du kan læse mere om skiskolen i Passo Tonale her.

skiskole-passo-tonale

8. Mange børnebakker og blå pister

Passo Tonale’s skiområde er oplagt til nybegynderen og de mindste skiløbere. En af de primære årsager er det store antal børnebakker og blå pister!

Det gør det til et rigtigt godt sted at lære at stå på ski. Du kan nemlig starte på de små bakker, øve dig en masse, og når de er klar, gå videre til de blå pister.

I skiområdet er der 40 km blå pister.

9. Offpiste, gletsjer-skiløb, fun-park og 25 km sorte pister

Med andre ord: der er masser at give sig i kast med, hvis du ikke lige er til børnebakkerne. Selvom Passo Tonale klart er bedst for de mindre øvede, skal du ikke kede dig, hvis du har lidt mere erfaring fra pisterne.

Der er nemlig rig mulighed for både puddersne, offpiste og gletsjer-skiløb!

Og hvis du er til freestyle ski eller snowboard, kan du besøge Adamello Freestyle Arena, hvor du kan nyde kan hygge dig med kickers, jumps og rails.

Og selvom Passo er kendetegnet ved de mange blå pister, er der stadig 25 km sorte pister og 55 km røde pister at kaste sig ud i.

snowboarders

10. Passo Tonale by night

En ting er hvad du laver om dagen - men hvad med om aftenen?

Jeg skal være ærlig med dig: Passo Tonale er ikke en festby. Men det betyder ikke, at du ikke kan feste eller nyde god vin!

Om aftenen kan du nemlig både gå ud og drikke øl til afterski, eller hvis du er mere til vin, kan du tage til vinsmagning på Hotel Delle Alpi. Her tager Stefano med glæde dig igennem en række forskellige lækre vine.

Stefano er indehaveren af hotellet og vin-entusiast. Denne passion deler han ud af hver onsdag aften, hvor han med glæde vil lære dig alt hvad han ved om vin – og det er ikke så lidt.

Hans vinkælder rummer over 250 forskellige slags vine. Og vil du gerne smage en specifik vin fra hans samling, skal du endelig ikke være for genert til at spørge. Det plejer nemlig godt at kunne lade sig gøre.

Vinsmagningen foregår hver onsdag kl. 21-23 og koster 25 euro.

Er din appetit er blevet vækket for Passo Tonale?

Læs mere om den italienske perle her.


Vil du læse mere om skiferie med børn? Læs vores 6 tips til skiferien med børn her. 
 

//Life is better on the slopes 

Kategorier: Italien, Good-to-know

Slopetrotters blog om skiløb

Hos os handler det om skiløb, oplevelser på ski og så ellers lidt mere om skiløb. Vi elsker når støvlerne klikker sig fast på skiene og når sneen knirker. Vi får sus i maven lige inden det går nedad i brede sving, i foroverbøjet æggestilling eller i lettere tilbagelænet stil på off-pisten. Her på bloggen kan du læse om skiløb som vi elsker det. 

Har du en god idé til en historie, der kan glæde andre skiløbere, er du meget velkommen til at skrive til os på: slopetrotter@slopetrotter.dk 

    Seneste blogindlæg