Saalbach-Hinterglemm har altid været en attraktiv destination blandt vores skientusiaster.
Og nu er der igen rigtig godt nyt fra området!
I den kommende sæson kan Saalbach nemlig åbne op for to helt nye lifter.
Med opgraderingen af liftsystemet kan du se frem til endnu hurtigere og lettere adgang til det store skicirkus.
Sæsonens største nyhed er opgraderingen af den ikoniske røde Kohlmais Bahn.
Kohlmais blev bygget tilbage 1989 og har for mange været et visuelt ikon for Saalbach.
I slutningen af sidste sæson, kunne både lokale og turister vinke farvel samt tage en sidste tur i gondolen, inden den blev afmonteret.
Liften bliver erstattet af en ny og topmoderne gondollift, som allerede står klar i december 2018.
Den nye gondol har plads til 10 personer og kan transportere mere end 3.200 personer i timen.
Det betyder, at du nu kan se frem til at komme endnu hurtigere fra centrum af Saalbach og til toppen af det prominente Kohlmais bjerg.
Sæsonens anden nyhed er opgraderingen af den gamle Asitzmuldenbahn.
Asitzmuldenbahn har altid været en central lift på vejen til Leogang, og nu kan du glæde dig til at komme endnu hurtigere frem.
Den gamle 6 personers stollift bliver erstattet af en ny og moderne stollift med plads til 8 personer. Liften kommer til at kunne transportere hele 3.500 personer i timen til den modsatte side af Saalbach.
Derudover kan du også se frem til sædevarme og større komfort end tidligere.
Den nye Asitzmuldenbahn forventes at være klar i november 2018.
Du kan læse meget mere om Saalbach her.
LÆS MERE: Halloooo! Skal du med til Saalbach?
LÆS MERE: Top 5 afterskidestinationer i Alperne
LÆS MERE: Ferierådgivernes favoritter: Skiløb og afterski, når det er allerbedst