<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Sellaronda Skimarathon i Canazei

Udgivet af den 24-02-2021 15:51:37


blogg11.jpg

 

I næste uge kan du opleve en af verdens mest kendte skikonkurrencer, nemlig Sellaronda Skimarathon i Canazei. Sellaronda Skimarathon er blevet afholdt hvert år, siden det løb af stablen for første gang i 1995, og årets konkurrence er derfor den 22. i rækken. Den lange tur går rundt om Sellamassivet gennem de fire Ladin-byer; Fassa (Canazei), Badia (Corvara), Livinallogo (Arabba) og Gardena (Selva di Val Gardena). Det er forskelligt fra gang til gang, hvor konkurrences starten, men i år er udgangspunktet i Arabba, når konkurrencen sættes i gang fredag d. 24. marts.

Sellaronda Skimarathon foregår om natten, hvor deltagerne i hold á to personer tilsammen skal gennemføre turen på 42 km med en højdeforskel på 2700 meter. Til deres hjælp har deltagerne pandelampe på hjelmen og skind under skiene, som undervejs skal af og på flere gange, når de skal op og ned ad pisterne. Det er altså noget af en tur, og det er derfor også kun professionelle skiløbere, der får lov at være med. Konkurrencen er ikke blot spændende for deltagerne, men også for tilskuerne - især starten og slutningen! Derudover plejer stemningen i hele Canazei at være helt i top i tiden omkring den verdenskendte konkurrence. Skal du med?


Life is better on the Slopes…

Kategorier: Andet

Slopetrotters blog om skiløb

Hos os handler det om skiløb, oplevelser på ski og så ellers lidt mere om skiløb. Vi elsker når støvlerne klikker sig fast på skiene og når sneen knirker. Vi får sus i maven lige inden det går nedad i brede sving, i foroverbøjet æggestilling eller i lettere tilbagelænet stil på off-pisten. Her på bloggen kan du læse om skiløb som vi elsker det. 

Har du en god idé til en historie, der kan glæde andre skiløbere, er du meget velkommen til at skrive til os på: slopetrotter@slopetrotter.dk 

    Seneste blogindlæg