Slopetrotters blog - en verden af skiløb

Nu starter skisæsonen!❄

Skrevet af | 24-02-2021 14:13:10

Nu kan du godt snart finde ski og skistøvler frem fra gemmerne, for nu er det endelig uge 51, og skisæsonen er i gang! Vores guider har taget imod sæsonens første gæster, og de er klar til at give nuværende og kommende gæster en fantastisk skiferie i Alperne.

Så nu er der gang i den, og hos Slopetrotter er vi alle sammen klar til sæson 2015/2016. Kan du ikke vente, så finder du masser af inspiration nedenfor.

Let the season begin!
/Slopeteamet

Sådan bliver du klar til skisæsonen

Skisæsonen 2016 er snart i gang, og det er tid til at blive klar til årets tur! Du kan lysne den grå hverdag og komme i stemning til skiferien ved at læse og finde information, som kan forberede dig på at rejse ned til Alperne.

Sne, sne og atter sne er det, det hele handler om for skiløberen! For hvad er skiløb uden sne? Ret kedeligt ... Men du kan godt være rolig, vi har allerede set sæsonen første snefald flere steder i Alperne! Du kan tjekke, om der er kommet sne på din favoritdestination, og holde dig opdateret om snedybder her, mens du venter.

Har du alt udstyret til den kommende sæson? Bliv klar til skisæsonen ved allerede nu at begynde at se på udstyr og grej til skirejsen - det kan helt sikkert bringe dig i skistemning! Overvejer du at købe nye skistøvler i år, så smut forbi freeskier, hvor du kan læse anmeldelser af sæsonens nyeste modeller.

Gode råd

Sørg for at skiferien bliver så god som muligt ved at tjekke de 10 bedste råd til skiferien. Her kan du bl.a. læse, hvorfor det er vigtigt at huske solcremen og spillekortene, hvorfor du skal tage med på afterski, og at du selvfølgelig skal nyde skiferien og få mest muligt ud af den. Har du børn med på skirejsen, så læs også den nyttige information om, hvordan du får den bedste skiferie med børnene.

Træning

En vigtig del af forberedelserne til skiferien er træning! Træner du op til skiferien, kommer du til at kunne stå på ski længere, før du bliver øm i benene, og du får meget mere ud af dit skiløb. Hvis det skal være helt optimalt, skal du faktisk begynde på træningen allerede tre måneder inden skiferien, så det er bare med at komme i gang! Vil du læse mere, kan du finde inspiration til træning til skiferien her.

Gider du ikke at læse, så kan du i stedet se vores film om Livigno og Saalbach for at blive inspireret til at komme i den rette skistemning.

https://www.youtube.com/watch?v=-q4XTVVImsc

Følg os på Facebook og Instagram

På vores Facebook-side kan du få de seneste nyheder først! Her kan du blive inspireret af vores billeder og videoer med masser af sne og skiløb. Du kan også følge med på de forskellige destinationers egne Facebook-sider, som du finder ved at søge på "slopetrotter -" efterfulgt af destinationens navn, f.eks. Slopetrotter - Canazei. Her kan du følge med, når guiderne opdaterer med lækre billeder, sjove videoer, personlige anbefalinger og info om aktiviter.

Du kan også finde os på Instagram, hvor vi deler billeder, der gør det nemt at drømme sig ned til Alpernes pister. Brug #slopetrotter til at dele dine skibilleder og blive inspireret af andre skirejsende!

Én gang skiløber, altid skiløber

Skiløb er for alle! Stor eller lille, gammel eller ung, nybegynder eller professionel - alle har vi noget til fælles. Vi er én gang blevet forelskede i følelsen af at suse ned ad pisten. Og har man først oplevet dét, er man skiløber for altid.

"I’ve had a deep love affair with skiing for many years” 
 – John Denver